PUDER - PLAIDER - TÆPPER


Puder og plaider er et must i enhver indretning. De er med til at skabe en hyggelig, varm og hjemlig atmosfære, samtidigt er der ikke noget bedre end at sidde op af en god polstret og eksklusiv pude og have kroppen svøbt ind i den blødeste plaid. Så mangler man kun en god film og en kop varm kakao. Det er ikke kun indendørs, det er et must. RAUMTRAUM tilbyder også de blødeste udendørs puder og plaider lavet af 100 % genbrugsplast. De kan ligge udenfor i alskens vejr og tørrer utroligt hurtigt.

Du kan bruge puder og plaider til at skabe en spændende kontrast til resten af din indretning i form af mønstre og kraftige farver. Er du mere til tone i tone farver, har RAUMTRAUM også mange puder og plaider i afdæmpede farver, men de er stadig et blikfang på grund af deres ekstravagante udseende. Alle puderne på webshoppen er med et eksklusivt dun eller andefjersfyld. 

Nye puder og en skøn plaid er en billig og smart måde at peppe lidt nyt liv i din sofa på. Men hvem siger, at puder kun bruges i en sofa. Både lænestole og sengen i soveværelset bliver super hyggelige med lækre puder. Stil eksempelvis to store puder op af sengegavlen og derefter mindre puder foran. Det ser helt hotelagtigt ud. Eller læg flere forskellige i en lille ordnet bunke for et lidt mere uformelt look. Plaider kan også bruges på sengen. De kan lægges skødesløst og lidt tilfældigt, eller er du mere til klare linjer, så lægges den lige og eller pænt foldet på din seng. 

Du bør heller ikke snyde børneværelset for puder og plaider. De skaber et perfekt finish, og børnene elsker at have noget at putte sig i. Et hit blandt børn er paillet-puderne, hvor du med håndens strøg kan vende pailletterne, så den skifter farve.

Er du i tvivl om, hvilke tekstiler fra RAUMTRAUM, du kan mixe og matche til din indretning, er du velkommen til at sende mig en mail, og jeg vil prøve at rådgive dig på bedste vis.